Dansk Kødkvæg søger værter til åben stald....
Sidste gang var arrangementet generelt meget velbesøgt, og derfor ønsker bestyrelsen for Dansk Kødkvæg at gentage succesen, så interesserede igen får mulighed for at besøge gårdene og opleve det danske kødkvæg på nært hold.
Som tidligere er det de enkelte racer og raceforeninger, der i samarbejde med de deltagende besætninger står for planlægningen og afviklingen af arrangementet.
Planlagte aatoer for åbent hus:
Region Nord: Lørdag den 10. januar 2026 kl. 10.00–16.00
Region Midt: Lørdag den 17. januar 2026 kl. 10.00–16.00
Region Syd: Lørdag den 24. januar 2026 kl. 10.00–16.00
Region Fyn: Lørdag den 24. januar 2026 kl. 10.00–16.00
Region Øst: Lørdag den 31. januar 2026 kl. 10.00–16.00
Oplysninger om deltagende besætninger
Vi beder alle racer om at finde én besætning i hver af de fem regioner, hvor der afholdes åbent hus.
Deadline for indsendelse af besætninger samt en kort, digital beskrivelse af disse er den 26. oktober 2025. Beskrivelsen må maksimalt være på 150 ord og skal sendes digitalt til sekretariatet på dkk@vikingdanmark.dk.
Beskrivelse som modtages efter 26. oktober kommer IKKE med i magsinet Dansk Kødkvæg.
Beskrivelserne vil blive trykt i december nummeret af Magasinet Dansk Kødkvæg.
Derudover vil vi markedsføre arrangementet via Dansk Kødkvægs hjemmeside, i relevante fagmagasiner, på Facebook samt i vores nyhedsmail m.v.
På forhånd tak for hjælpen og for jeres engagement i at udbrede kendskabet til det danske kødkvæg.
På vegne af bestyrelsen i Dansk Kødkvæg
Tilmeldning og spørgsmål kan ske til Gert Boje Eskerod (formand) 21488540 - tregdk@yahoo.dk , desværre hurtig deadline.