Tidsmæssigt sidder jeg i skrivende stund
på overgangen fra høst af vinterafgrøder til høst af vårafgrøder. Og det er efter et fugtigt efterår 2022, en våd vinter, et vådt forår og en tør forsommer 2023. I forhold til tidligere er det et forskelligt forløb af vejret. Jamen, det er efterhånden ved at være hverdagskost med et vejr, der er anderledes. Ikke bare anderledes.
At det er ekstremt anderledes. Vejret er blevet mere voldsomt.
Klimaforandringerne kommer tæt på
Vi oplever igen-og-igen effekten af klima forandringerne. Mon der er håb forude? Næh, siger eksperterne. Det skal I ikke regne med. Klimaforandringerne er kommet for at blive. Og I har sikkert ikke oplevet eller set de sidste overraskelser. Vi har nu i nogen tid set, at man i lande langt fra os har oplevet voldsomme og ødelæggende vejr fænomener. Vi har set forfærdelige billeder på TV, men, altså, det var jo så langt væk. Den slags rammer jo ikke os, vel? Men nu synes jeg godt nok, at effekten af klimaforandringerne er ved at komme lovlig tæt på. I denne sommer har den været helt gal med tørke i Sydeuropa. Her er manglen på vand et stort problem. Intet gror. Alt er visnet bort. For landmænd i disse områder betyder det blandt andet massiv mangel på foder til husdyrene. Mange kvægproducenter er nødt til at slagte drastisk ud af deres dyr for at få dagen-og-vejen til at hænge sammen.
Nu kommer det tæt på os i Thy
I Midteuropa har man i juli måned kæmpet med store vandmasser. Og her medio august har store nedbørsmængder ramt vores naboer, Norge og Sverige. Ja, også nogle steder i Danmark har det været rigtig slemt. Hold da op! Nu er det ved at komme tæt på os i Thy! Det, vi oplever, er effekten af den globale opvarmning. Jo højere lufttemperatur, des mere vand kan luften indeholde. Disse store vandmængder falder på et tidspunkt som regn. Voldsom regn. Ofte som skybrud. Fremover skal vi indstille os på hyppigere og mere voldsomme skybrud. Alt dette hænger sammen med CO2-udslippet. Stort set alle politikere er enige om, at der skal en CO2-afgift på landbruget. Hvordan kommer det til at påvirke din og min fremtid som kødkvægsproducenter? Isoleret set løser en afgift ingen klimaforandringer. Men den skal tvinge os landmænd til at ændre adfærd eller droppe nogle produktioner.
Blæsten går frisk
Jeg bor selv som nærmeste nabo til Vesterhavet, så jeg er vant til blæsten. Men jeg skal da lige love for, at det i dag, mens jeg sidder ved mit skrivebord, blæser en del mere end normalt. På min mobil ser jeg, at man advarer mod at køre med vindfølsomme køretøjer på nogle af de store broer, og at en del tog- og færgeforbindelser er aflyst. Jamen, hvad er det for noget? Vi har før set den slags advarsler, men aldrig på denne tid af året. Klimaforandringer!! Vi kvægbrugere er også ramt. De fleste bruger græsmarkerne for blandt andet at lave vinterfoder. På grund af den meget tørre forsommer har første slæt i græsmarkerne nok ikke givet mere end halvdelen af de foderenheder, vi plejer at få i første slæt.Og første slæt skal med runde tal tegne sig for cirka halvdelen af sommerens græsproduktion. Nogle kødkvægsproducenter har været nødt til allerede nu at tilskudsfodre.
Helsæd med grønskud
På de lettere jorde har vårbyggen haft dårlige betingelser. Mange steder har den ikke busket sig ordentligt på grund af tørken. Så kom der endelig vand. Straks viste vårbyggen grønskud. Faktisk ganske mange. Nogle har høstet hele afgrøden til helsæd. Jeg har også set, at nogle laver helsæd af de grønne områder på marken og lader resten stå til modenhed. Men hvad bliver det for en slags foder? Nogle strå i de grønne områder har næsten været klar til mejetærskeren. Du kan ikke sætte en negl i kernen, så den slags er det faktisk ved at være lovlig sent at høste til helsæd, da selv drøvtyggere ikke kan udnytte energien i de modne, hårde kerner. De ryger normalt lige gennem drøvtyggernes mavesystemer. Grønskuddene er heller ikke ”klar” til helsæd. Vi kan kun håbe, at de fugtige grønskud kan opbløde de modne kerner, så dyrene trods alt kan udnytte helsæden ret godt! Mon det er sådan, det virker? Vårbyggen giver mange steder kun halvt udbytte. En katastrofe! De flotte gule rapsmarker, vi så først i maj, udviklede sig tilsyneladende rigtig godt mange steder. Så kom der en masse regn, da rapsen var ved at være moden. Og derefter en masse blæst, som gjorde, at modne skulper åbnede sig, og rapsfrøene faldt til jorden. Endnu en katastrofe! I USA er det mange steder almindeligt at tegne en forsikring for et vist udbytteniveau i markafgrøderne. Måske er der enkelte, der gør tilsvarende herhjemme? Måske var det en idé for mig/dig at sætte sig ned og regne på under hvilke betingelser/klimaforhold, det fremover kunne være en fordel med en afgrødeforsikring?
Kompensatorisk vækst indhenter noget af det forsømte.
Men ellers skal jeg love for, at der igen er kommet gang i græsmarkerne. Planterne har en indbygget mekanisme, der gør, at de under rimelige vækstbetingelser og efter en periode med lav vækst lægger sig i selen for at indhente noget af den manglende vækst. Det er det, vi kalder kompensatorisk vækst. Lad os håbe på en sensommer med gode betingelser for kompensatorisk vækst!
Har du studeret dit skatteregnskab?
Du har jo afleveret dit skatteregnskab for 2022. Du har sikkert også fundet ud af, at skalaværdien for en kødkvægsko er hævet fra 7.600 kroner til 12.200 kroner. Tilsvarende er en kalv på over 12 måneder sat til 9.600 kroner. Og vi bliver jo beskattet af denne besætningsforskydning. Dyrene, der har udløst forskydningen, kan ikke bidrage med penge til denne regning. Det kan de først, når de på et tidspunkt bliver slagtet/ solgt. Det her er ikke rimeligt! Det optager mig faktisk rigtig meget. Jeg har derfor aftalt med direktøren for Landbrug & Fødevarer Kvæg, Ida Storm, at vi skal have et møde med Landbrug & Fødevarers jurister for at se, hvad vi kan gøre ved det. For det her, det kvæler da folk. Det er ikke på den måde, der bliver flere, der godt vil gøre en indsats for at pleje naturen med kødkvæg! September 2023